Referat af den ordinære akademiforsamling på Danmarks Tekniske Universitet i Kongens Lyngby fredag den 5. december 2025

1. Valg af dirigent og referent.

Claus Hélix-Nielsen blev valgt til dirigent og Niels J. Bjerrum til referent.

2. Formandens beretning

Formandens beretning blev godkendt og er vedlagt.

I forbindelse med beretningen kom der en del bemærkninger, fx blev det nævnt, at der var andre vigtige tematiske områder end kunstig intelligens, kvantecomputere og grøn omstilling, også, at man burde se lidt mere på succesraterne i forbindelse med forskningsansøgningerne. En anden ting der blev diskuteret, var konkurrencen om videnskabelige medarbejdere, som var besværliggjort af bureaukrati i forbindelse med ansættelse af udlændinge og regler for længere tids ansættelse. Det blev understreget, at det var vigtigt med bredere internationalt samarbejde. Det blev også nævnt, at Danmark følger USA i sin kritik af Kina, men at det er ikke sandt at Kina kun kopierer. Kina er på mange måder foran os, og de bruger også på en række områder en væsentlig større andel af deres budget på forskning. Selvom internationalt samarbejde er blevet besværliggjort af voksende bureaukrati, skal vi åbne os mere mod resten af verden.

I forbindelse med DNA’s gennemslagskraft blev det nævnt, at vi burde sende nogle medlemmer ud for at udbrede DNA’s idéer. Nogle af vores medlemmer kunne fx deltage i partiernes forskningsudvalg. For at få flere til at komme til vores årsmøder burde der måske være et eller to foredrag. Man kunne bede prismodtagerne holde et kort foredrag om deres forskning. Der blev også foreslået en række mødeemner, fx om hvordan man fastholder talenter, et møde med repræsentanter for universiteterne, et møde med de unge forskere eller et møde med fagforeningerne. Det blev nævnt, at Stinus Lindgreen og Eske Willerslev også burde kontaktes.

Det blev besluttet at nedsætte et udvalg bestående af Bjarne Andresen, Karsten Kristiansen og Lene Lange med hjælp fra Niels J. Bjerrum, som skal se på forsamlinger/organisationer hvor repræsentanter for DNA kan henvende sig og fremlægge vores idéer.

3. Økonomi

Regnskab 01.10.2024 til 30.09.2025 blev godkendt. Det blev nævnt at regnskabet så fornuftigt ud, men at der måske på lidt længere sigt kunne være problemer med stagnation. Det blev lagt fast, at kontingentbetalingen også fremover skulle baseres på indbetaling til DNA’s bankkonto eller elektronisk fakturering (EAN).

4. Fastsættelse af årskontingent

Det blev besluttet, at kontingentet fortsat skulle være 300 kr. pr. år.

5. Forslag til drøftelse

De 4 første forslag (i.–iv.) blev behandlet under et.

i. Fri universitetsforskning skal ikke styres

ii. Grundforskningens vilkår i den stigende tematisering af de udbudte forskningsmidler

iii. Grundforskning versus tematisk fastlagt forskning

iv. Finansiering af grundvidenskab i Danmark

I denne forbindelse var der en lang diskussion. Et af emnerne var, at der manglede et helt frit universitet i Danmark. Et universitet hvor forskerne ikke skulle være underlagt nogen som helst form for detaljeret temabegrænsning i valg af forskningsområde. Hertil blev der indvendt, at netop sammenblandingen af helt fri forskning og anvendt forskning kunne være meget givtig. Det blev også nævnt, at det var vigtigt at forskningen havde relevans. Her blev bemærket, at den folkelige interesse for astronomi fx var med til at skabe den videnskabelige interesse for astronomien.

Herudover var der en diskussion om grundforskningens stilling i Danmark. Det blev nævnt, at inden for flere naturvidenskabelige områder var den brede grundforskning klemt, og at selv små bevillinger ville have stor betydning og ville bidrage til at opretholde en bred vifte af discipliner, som ellers var på vej ud. Et godt argument for fri grundforskning var undervisningen, idet den tematiske forskning i praksis kun dækkede nogle af de vigtigste undervisningsområder.

Det blev besluttet, at Anders Barfod og Michael Toft Overgaard laver en udtalelse om grundforskningens vilkår til DNA’s årsberetning.

 v. Forlagsvælde

I forbindelse med publicering af forskningsresultater var der en lang diskussion af, hvor kommercielt publiceringen af forskningsresultater er blevet. Nogle af de store forlag, fx Springer og MDPI, har hundredvis af tidsskrifter i deres portefølje. Open Access er en af måderne for at undgå, at forlagene udnytter forskernes resultater, men også her har forlagene fat i den lange ende. Spørgsmålet er, om det er muligt at finde en mindre kommerciel tilgang til forskningspubliceringen.

Det blev besluttet, at Claus Hélix-Nielsen og Michael Toft Overgaard laver en udtalelse om dette emne til årsberetningen.

 vi. Kunstig intelligens

Emnet blev betragtet som vigtigt. Der var dog en bekymring for, at en udtalelse måske ville fortynde indtrykket af de to andre udtalelser fra DNA. Det blev derfor besluttet ikke at komme med en udtalelse.

6. Valg af formand (kun lige årstal)

7. Meddelelse fra sektionerne om udpegning af medlemmer til DNA’s bestyrelse (kun lige årstal)

8. Valg af Akademirådets øvrige medlemmer (kun lige årstal)

9. Valg af revisor og revisorsuppleant (kun lige årstal)

10. Eventuelt

Herunder var der ikke noget.

11. DNA-priser

Danmarks Naturvidenskabelige Akademis Ph.d.-pris for 2025 gik til Jia Guo, ph.d. fra AAU Energy, Aalborg Universitet for afhandlingen “Aging Mechanisms of Lithium-Ion Batteries in Electric Vehicle Applications”.

Danmarks Naturvidenskabelige Akademis Industripris for 2025 gik til professor Per Halkjær Nielsen, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet for hans arbejde inden for mikrobiologi i tekniske systemer.
Da Per Halkjær Nielsen var ude at rejse modtog professor Michael Toft Overgaard Industriprisen på vegne af ham.

Niels J. Bjerrum

08.12.2025

Formandens beretning 

Når vi står her i 2025 og ser tilbage på de sidste 25 år, er det tydeligt, at den danske universitetssektor har gennemgået en dybtgående transformation. I midten af 1990’erne var universiteterne ikke en stor del af debatten om den offentlige sektor – det var institutioner med begrænset politisk opmærksomhed og en stærk faglig autonomi. I dag er billedet helt anderledes. Universiteterne har fået en anderledes synlighed i samfundsudviklingen, og vi oplever en markant større politisk interesse for hvordan vi leverer forskning, uddannelse, innovation og bidrager til økonomisk vækst.

Denne rejse har ikke været tilfældig. Den er formet af en række reformer, nye styringsredskaber og ændrede finansieringsmodeller. Vi har set en stigning i antallet af studerende og ansatte, en eksplosiv vækst i andelen af eksterne midler og en konstant strøm af politiske initiativer. Universiteterne er gået fra at være professionsstyrede organisationer til strategiske aktører, der konkurrerer om ressourcer og positioner – både nationalt og globalt.

Men med den øgede betydning følger også to centrale spørgsmål: Hvordan styres de danske universiteter og under hvilke økonomiske forhold? Hvilke redskaber bruges og hvilke effekter har de? Begge spørgsmål har stor betydning for den dagligdag vi oplever på universiteterne.

Ser vi først på styringen, så træder fire elementer frem som spiller tæt sammen. For det første: Universiteternes egne strategier – deres interne kompas; for det andet: Strategiske rammekontrakter – aftalerne med ministerier; for det tredje: finansieringsstrukturen – incitamenterne i økonomien; og sidst men ikke mindst de mange politiske reformer og strategier – den direkte politiske styring. Her er uddannelse den mest styrede opgave vi har – reguleret gennem en række redskaber – fra taxameter til reformer. I DNA er vi bekymrede over den stramme og ikke altid logisk central styring af optag, gennemførelsestid, beskæftigelses-dimensionering og placering af uddannelser. I den fremtidige dialog på dette område vil vi opfordre til at man fra politisk hold også husker at inddrage de helt centrale aktører – nemlig de studerende. Indtil nu har tilgangen været præget af central styring og hvor politisk prioritering indimellem virker fartblind. Kandidatreformen er det nyeste eksempel.

Ser vi dernæst på midler og incitamenter, så må vi konstatere, at den grundlæggende logik i de statslige finansieringsmodeller, resultatstyring og kontrakter synes at være, at konkurrence automatisk fører til effektivitet. Sund konkurrence er gavnligt, men en overdreven fokus leder til kortsigtede indsatser, mere præget af mode end af meningsfuldhed. Tallene taler deres eget sprog: Universiteternes statstilskud fylder mindre – eksterne midler udgør nu 43 % af indtægterne i gennemsnit. De private midler er steget fra 12 % til 20 % af forskningsfinansieringen hvor basismidler stagnerer. Hertil kommer, at forsknings-reserven er vokset fra nogle hundrede millioner til adskillige milliarder – og den bliver dermed et betydeligt politisk styringsinstrument. De politiske strategier, med fokus på emner som energi, CO₂-lagring, avancerede materialer, kunstig intelligens og kvanteteknologi, peger mod en logik med fokus på samarbejde eksempelvis i store forskningskonsortier. Men styringen sker stadig via økonomiske incitamenter og konkurrence om midler. Her kan vi kun opfordre til i DNA, at man sikrer langsigtede grundlæggende basale investeringer i universiteternes drift samtidig med at midler øremærkes til temaer, som har tilstrækkelig bredde til at sikre, at man giver mulighed for de uforudsigelige nybrud. 

De planetære udfordringer vi står overfor, kræver paradigmeskift. Disse kan grundforskningen levere – og en økonomisk sikret langsigtet tænkning kan dertil bidrage med sikkerhed i ansættelsen og i det hele taget et godt arbejdsmiljø for den enkelte forsker og underviser.

I det hele taget indgår universiteterne nu i en art dobbeltstyring af samfundsaktiviteter hvor jobskabelse og beskæftigelse kobles direkte sammen med tidførte midler. Samtidig ser man gerne fra politisk hold, at Danmark og danske universiteter er i den internationale forskningselite. Men eliteforskning – eller excellence om man vil – ser ikke snævert på jobskabelse – men på gennembrud og på nybrud. Der et ingen modsætning mellem et ønske om at skabe innovation og bidrage til en europæisk resiliens-dagsorden og så excellence, men der skal være plads til både det og den helt åbne ’skæve’ potentielt banebrydende forskning.  Den diskussion vil vi i DNA gerne tage med politikere og meningsdannere: I er meget velkomne os – og vi kommer også gerne til jer! 

Det er i vores fælles interesse at forhindre en dyrere og mindre effektiv styring, hvor universiteterne bruger flere ressourcer på administration og tilpasning til skiftende dagsordner – og mindre på kerneopgaverne. I DNA peger vi på nødvendigheden af at vi får en bedre sammenhæng mellem redskaberne; en styrkelse af basismidlerne og fri forskning, og en fornuftig balance mellem politisk styring og universitetsautonomi. Og ja, kære politikere, alene for uddannelsesområdet har vi gennemlevet ikke mindre end 21 ændringer siden 2007!

Ser vi nærmere på de økonomiske udsigter kan vi starte med at se på den just vedtagne Finanslov for 2026. Den sætter en tydelig retning for universitetssektoren i de kommende år og rummer både gode nyheder og store udfordringer. Overordnet set har Uddannelses- og Forskningsministeriet fået en samlet bevilling på godt 55 milliarder kroner for 2026. Det lyder imponerende, men bag tallene gemmer sig som nævnt en række nye styringsmekanismer, som får direkte konsekvenser for universiteterne.

På den positive front noterer vi os aftalen om forskningsreserven. Med den nye aftale investeres historisk meget i dansk forskning. I 2025 udgør reserven 5,5 milliarder kroner, og fra 2026 stiger den til 6,3 milliarder. Af disse midler går 2 milliarder til frie forskningsmidler, som giver universiteterne mulighed for langsigtet planlægning og risikovillig forskning. Samtidig afsættes 2,3 milliarder til grøn omstilling samt 1,2 milliarder til kritiske teknologier som kvanteforskning og kunstig intelligens. Det er en aftale, der kan sikre stabilitet og åbne døren for de vilde idéer, der kan skabe fremtidens gennembrud.  Samlet set er det et vigtigt skridt for at styrke den uafhængige forskning. Men vi skal huske, at basismidlerne til universiteterne ikke stiger tilsvarende.

Når vi ser på danske universiteter i et internationalt perspektiv, er der grund til både stolthed og eftertanke. To ud af tre studerende, der har været på udveksling, vurderer, at kvaliteten samlet set er højest i Danmark. Vi markerer os især positivt på områder som støtte fra medstuderende, læring for forståelse og motivation – elementer, der er afgørende for et stærkt læringsmiljø. Men vi må også erkende, at der er udfordringer. Mange studerende oplever, at udenlandske universiteter er bedre til at give feedback, skabe entusiasme i undervisningen og tilbyde moderne faciliteter. Hvis vi vil fastholde og styrke Danmarks position blandt de bedste, skal vi sikre basismidler til investeringer i undervisningskvalitet, feedbackkultur og læringsrammer.

Danske universiteter står stærkt i en international sammenligning. Undervisere med erfaring fra både Danmark og udlandet vurderer, at kvaliteten samlet set er mindst lige så høj herhjemme – og ofte bedre. På 13 ud af 17 parametre fremhæves Danmark, især når det gælder brug af studerendes input til kvalitetsudvikling og tydelig forventnings-afstemning. Men vi må også erkende, at der er områder, hvor vi kan lære af udlandet: rammerne for engageret undervisning, tid til at hjælpe med det svære stof og muligheder for dybe faglige drøftelser.

Hvis vi vil fastholde og styrke vores position blandt de internationalt bedste, skal vi investere endnu mere i forskningsbaseret undervisning og skabe læringsmiljøer, der giver både højt udbytte og plads til fordybelse. Det internationale samarbejde beriger os alle, og antallet af stærke forskningsmiljøer er stigende globalt – vi må ikke lukke os om os selv i Danmark eller Europa!

Så hvor står vi? Fremtiden giver os en blanding af håb og bekymring. Vi får nye midler til fri forskning – men også nye styringskrav. Vi får fleksible uddannelsesmodeller – men ser også en risiko for fragmentering. Og vi får tydeligere politiske strategier – men stadig med en styringslogik, der risikerer at belønner hurtighed og volumen frem for kvalitet.

Vi har om nogensinde brug for en livlig debat om, hvordan vi som forskere og undervisere kan påvirke udviklingen positivt – og sikre, at universiteterne forbliver frie stemmer, stærke miljøer og relevante samfundsaktører samt at styringen understøtter universiteternes kerneopgaver – og ikke kvæler dem i bureaukrati og kortsigtede hensyn. Den debat vil vi i DNA gerne være en del af – og vores dør er åben!

Tak for opmærksomheden.

Claus Hélix-Nielsen