Praktisk Info

Læs her de mere gængse informationer

Din hund/hunde bliver hentet på din adresse. Min varebil har fastmonterede bure og er med et ventilationssystem, der gør at hundene altid får frisk luft – også når bilen holder stille. Der er vand, brandslukker og førstehjælpskit i bilen. Når alle hunde er samlet, så kører vi til et egnet luftested, hvor hundene kan lege og socialisere med hinanden. Lufteturen varer typisk cirka 1 time. På dagens tur bliver hundene luftet og motioneret gennem leg og samvær med deres hundevenner. Efter en times tid afsluttes turen med frisk vand og et par godbidder. Herefter stiger hundene igen ombord i varebil og turen går hjemad med nogle glade og trætte hunde. Hjemme får din hund tørret poterne, et kærligt farvel-klap og får fyldt rent vand i vandskålen. Har du en hund, der ikke kan gå med på gruppeturen (ældre/skadet/hvalp), men har brug for et besøg i løbet af arbejdsdagen? Så tager jeg den med på en enetur, hvor der bliver taget fuldt hensyn til din hunds særlige behov. Der forefindes en rampe for store hunde, hvis det er nødvendigt.

Din hund skal have en lovpligtig ansvarsforsikring og hunden
skal være chippet/øremærket. Desuden skal hunden bære et
hundeskilt med de lovpligtige oplysninger.

I det tilfælde, at din hund forårsager ulykker/skade på andre hunde eller mennesker (bid, tilsmudsning af tøj, ect.), vil dette blive pålagt ejers forsikring.

doggymommy tager ikke ansvar for, hvis hunden stikker af eller kommer til skade på turen. Oplysninger om dyrlæge og telf. hertil er en selvfølge.
Alternativt kontaktes nærmeste dyrlæge, hvis det er nødvendigt.

Hvis hunden er i løbetid, vil hun blive holdt i snor under hele turen. Hunde i løbetid luftes udelukkende som ene-luftning. Hvis I ikke har oplyst doggymommy om løbetid og "uheldet er ude" , er dette på  ejers eget ansvar og for egen regning.

Et samarbejde med doggymommy starter med et uforpligtende introbesøg hjemme på din adresse, hvor din hund kan snuse mig an. Vi tager en lille snak om hunden og dens behov samt jeres ønsker. Det er vigtigt at jeg lærer hunden at kende, så derfor tager vi under introbesøget til slut en lille gåtur. Introbesøg/lille gåtur er altid gratis.

I forlængelse af introbesøget, kan vi aftale en prøvelufttur. Under denne tur vurderes det om hunden passer ind i gruppen, om den er afslappet og har det sjovt. Naturligvis skal din hund også kunne lidt at være sammen med mig, doggymommy Herefter taler vi om hvilken type lufte-tur som passer til din hund. Bliver der lavet en fast aftale, er prøveluftningen gratis. Ellers betales der for 1 times lufte-tur.

Luftning og leg sammen med andre søde og socialiserede hunde. Luftes i grupper af hunde som passer sammen socialt og størrelsesmæssigt.

Luftning og leg med kun din hund/hunde, som har et særligt behov. Dette er mulighed for ældre hunde eller rehabiliterende hunde. Måske fungerer din hund ikke så godt sammen med andre hunde. Det kunne også være en hvalp som skal skånes eller tilses derhjemme, hvis den endnu ikke har vænnet sig til at være alene hjemme.

FLYT KBH

Hos Flyttefirma København tilbyder vi en komplet løsning, hvor vi hjælper dig med både nedpakning og udpakning i forbindelse med din flytnin

KONTAKT INFORMATION

FIND OS PÅ: